Stærke løsninger kræver stærke leverandører
Vi samarbejder med førende producenter af presser, pladebearbejdningsmaskiner og industrikomponenter, blandt andre Bruderer, MIOS, MVD, Gweike, Dimeco og SKF.
Derfor arbejder vi kun med de bedste producenter og leverandører i branchen – dem, der sikrer at kraft, præcision og driftssikkerhed bliver til virkelighed i din hverdag.
Vores netværk af leverandører & partnere
Se vores internationale leverandører og samarbejdspartnere herunder. Klik dig videre til deres officielle hjemmesider for yderligere information.

Alterna
Alterna (produceret af MVD) tilbyder fiberlasere, rørlasere, kantpresser og pladesakse i høj kvalitet til pladebearbejdning.

Bruderer
Schweiziske Bruderer er en af verdens førende producenter af stansemaskiner og hurtig-stansemaskiner.

Dimeco
Franske Dimeco leverer afviklere, retteværker, fremføringer og komplette coilanlæg til din presselinje.

Gweike
Gweike har over 20 års erfaring med fiberlasere, rørlasere og maskiner til laserskæring til selv meget tykke materialer.

Hidroliksan
Hidroliksan leverer kraftfulde hydrauliske presser, fra værksteds-presser til produktionspresser og C-rammepresser.

Mectool
Svenske Mectool leverer robuste pneumatiske og mekaniske gribere og udstyr til skrothåndtering og automatisering af presselinjer.

MIOS
Italienske MIOS har en lang tradition for at producere mekaniske presser med C-stel og er specialiseret i pressere med lavt tonnage.

MVD
MVD er specialist i plade-bearbejdning med kantpresser, panelbukkere, fiberlasere, rørlasere og pladesakse.

PA Industries
Amerikanske PA Industries leverer pneumatiske og servodrevne fremføringer til stanseopgaver, der kræver høj præcision.

Rotobloc
Rotobloc (af Dimeco) leverer systemer til hurtigt formskift (QDC) og formhåndtering, der forkorter omstillingstiden på presser.

SACFORM
Med mange års erfaring tilbyder SACFORM nogle af de mest moderne coil-anlæg og effektive fremføringslinjer.

Sangiacomo
Italienske Sangiacomo har i over 70 år fremstillet mekaniske presser og komplette løsninger til pladestansning.

Simpac
Sydkoreanske Simpac har siden 1973 udviklet mekaniske presser med præcisionsteknik og avanceret automatisering.

SKF
PMB er den danske leverandør af svenske SKF. SKF ejer også mærket Lincoln, og er verdensførende inden for centralsmøring.

Tfon
Tfon leverer slibemaskiner og afgratemaskiner til afgratning, kantrunding og planretning af plader.

Zani
Italienske Zani producerer og leverer mekaniske og servodrevne presser med pressekraft fra 100 til 4.000 ton.
Presser og maskiner til pladebearbejdning fra førende leverandører
Hos PMB finder du maskiner til metalindustrien fra førende producenter. Vi leverer alt fra mekaniske og hydrauliske presser til kantpresser, fiberlasere, pladesakse og komplette coilanlæg, og vi hjælper dig med at finde den rigtige maskine til din produktion.
Presser
Vi leverer mekaniske presser fra MIOS, Sangiacomo og Simpac samt hydrauliske presser fra Hidroliksan og Zani. Skal du stanse i store serier, har vi stansemaskiner og hurtigstansemaskiner fra schweiziske Bruderer. Til bukning af plader har vi kantpresser (kantbukkere) fra Alterna og MVD.
Panelbukker
MVD’s panelbukker er en servoelektrisk CNC-bukkemaskine, der bukker plader og paneler automatisk. Med 15 akser laver den positive, negative og flersidede buk i én arbejdsgang, med ned til 0,2 sekunder pr. buk. Pladen positioneres og drejes automatisk, så du får en ensartet kvalitet med minimal betjening.
Slibe- og afgratemaskiner
Med slibemaskiner og afgratemaskiner fra Tfon fjerner du grater og runder kanter på laserskårne og stansede emner, så de er klar til videre bearbejdning.
Coilanlæg og følgeudstyr
Til din presselinje leverer vi følgeudstyr fra Dimeco og Sacform og båndfremføring fra PA Industries. Formhåndtering og formskift har vi fra Rotobloc, skrothåndtering fra Mectool.
Centralsmøring
Med centralsmøring fra SKF og Lincoln bliver dine presser og maskiner smurt automatisk med den rette mængde smøremiddel på det rigtige tidspunkt. Det mindsker sliddet, forlænger maskinernes levetid og giver færre uplanlagte stop i produktionen.

